Billigere at finde boligadvokat i Aarhus end København

Som boligadvokat i Aarhus og Jylland generelt har du gode muligheder for at finde kunder også på Sjælland og i hovedstadsområdet.

Men det modsatte gør sig ikke gældende – overhovedet ikke.

Dette hænger sammen med to ting:

  • Prisniveauet for boligadvokatydelsen har altid været højere i København end i resten af landet. Boligerne, især ejerlejlighederne, koster her mere og det tiltrækker mennesker, der også har flere penge at bruge på den advokat, der står for at berigtige handlen.
  • Københavnere anser måske nok jyder for at være snarrådige og kloge, men det gælder ikke den anden vej over sundet.

Et praktisk eksempel herpå er BoligadvokatAarhus.dk, der med en pris på under 7.000 kroner ikke alene har århusianske kunder, men også flere fra Sjælland.

Landsdækkende internetadvokater

For år tilbage var boligadvokater lokale. Du valgte den boligadvokat, der lå i byen og havde ”kendskab til området”. Der var få større kontorer, herunder især kendt er Vilsøe Boligadvokater, men de lokale havde det store marked.

Sådan er det ikke længere.

Landsdækkende ”internetadvokater” har støvsuget markedet ved en effektiv sagsproces, lave priser og push-marketing for at gøre opmærksom på sig selv overfor potentielle klienter.

Det ser du, når du i dag Googler efter en boligadvokat i dit lokal-område. Adskillige advokater betaler ifølge Google Keyword Planner op imod 100 kroner per klik for at du lige netop kommer ind på deres side. Det fortæller både noget om konkurrencesituationen, men også om hvor attraktivt et marked, der her er tale om:

[billede]

Betal ikke 10.000 kroner for køberrådgivning i dag

I dag bør du ikke – som for 5-10 år siden – betale en boligadvokat mellem 10.000 kroner og 15.000 kroner for at bistå dig med berigtigelsen af din bolighandel.

Flere faktorer har bidraget til at trække denne pris ned til stor glæde for dig som forbruger, herunder at:

  • Det i dag ikke alene er advokater, der udøver køberrådgivning, men at denne rolle også udøves af ejendomsmæglere og jurister
  • At flere advokater har kastet sig over emnet med flere prisnedsættelser til følge
  • Samt at bedre IT har gjort det muligt at forbedre sags-processerne og gøre sagsbehandlingen mere effektiv

Priserne har efterhånden nået et niveau, hvor det er svært at forestille sig, de skal falde yderligere.

Du kan i dag få en komplet berigtigelse med køberrådgivning for 6.250 kroner hos de billigste udbydere.

Vi holder dig naturligvis opdateret her på siden, hvis der sker en væsentlig udvikling inden for nær fremtid.