Boligguiden: 3 ting du skal være opmærksom på når du køber bolig

At købe bolig er en omfattende proces, der kræver en hel del tålmodighed. Og det kan i sig selv være svært at være tålmodig, når boligmarkedet er brandvarmt som i disse år og man står ansigt til ansigt med sit drømme hus. Så netop for, at du ikke skal komme galt af sted, kommer der her tre essentielle ting som du skal være opmærksom på i forbindelse med dit boligkøb.

1: Husets stand

Det vigtigste at have for øje, når man køber et hus er selvfølgelig husets stand. Her er det en god ide ikke at tage alting for gode varer. Derfor er det en god ide både at spørge ind til husets generelle stand og i særdeleshed til badeværelser og eventuelle kældre, da det oftest er her der er mulighed for oparbejdning af fugt. I samme ombæring kan det også være en god ide at tage et ekstra kig på taget, da det kan komme til at koste mange tusinde kroner at delvist udskifte eller lægge et helt nyt. Hvis man gerne vil være på den sikre side, er det også en god ide at medbringe sin egen uvildige bygges sagkyndige til inspektionen af huset. I samme ombæring er det også vigtigt, at få tegnet en ejerskifte forsikring. En ejerskifte forsikring dækker mulige skader, der ikke bliver fundet ved inspektionen, men det er købers ansvar alene at tegne en sådan.

2: Få helt styr på købsaftalen

Købsaftalen er det vigtigste dokument, når det kommer til hushandler. Her bør man derfor altid alliere sig med en erfaren boligadvokat, så man har en til at guide sig igennem de forskellige stadier af handlen fra forhandlingsprocessen frem til afslutningen, hvor de endelige betingelser for handlen skal aftales inden, der skal blive underskrevet et skøde, som herefter skal tinglyses. Hvis du er på udkig efter en god boligadvokat kan du finde det på denne side.

3: Tjek altid lokalplanerne for huset

Hvis du har intentioner, enten på kort eller lang sigt, om at foretage ud- eller tilbygninger til dit hus, så er det en god ide at tjekke lokalplanerne for dit hus’ grund. Der er hvert år mange sager, hvor borgere skuffet må konstatere, at dette ikke er muligt på grund af en række særlige omstændigheder fra myndighedernes side. Udover at forhindre tilbygninger kan der også være begrænsninger i forhold til at inddrage dit loft til beboelse, eller at du kan få solceller på taget.