Guide: få et hjem med sjæl – lad din bolig indrette sig selv.

Folk betaler indretningsarkitekter i dyre domme for at få indrettet deres bolig. Mange glemmer dog, at boligen selv har noget den gerne vil. Her er en guide til hvordan du lader din bolig indrette sig selv og får et hjem med sjæl.

  1. Sæt dig i din boligs sted.

Oftest er det kvinderne som får æren af boligindretningen. Derfor kan disse sikkert relatere til, at man ønsker at klæde sig eller lægge sin make-up, således at man fremhæver sine bedste træk. Prøv derfor at sætte dig i din boligs sted og tænk fx: ”Hvis jeg var min lejlighed, hvad ville jeg så helst vise frem?”. Dette trick er effektivt i hurtigt at finde frem til de bedste sider af din bolig, lige fra udsigten fra køkkenvinduet til dørkarmene i soveværelset, og måske endda lære nye, charmerende sider af dit hjem at kende.

  1. Frem med fordelene!

Når du har fundet frem til de bedste træk ved din lejlighed, villa eller kolonihavehus, skal de vises frem. Helt konkret handler det om, at indrette dit hjem efter at fremvise dets fordele. Dette vil sige, at hvis du fx har en gudsbenådet udsigt fra dit soveværelsesvindue er det naturligvis ikke her tøjstativet skal stå! Og omvendt kalder den store, bare væg bag sofaen på opmærksomhed. Måske i form af en fotovæg, et farvet eller tapetseret felt eller et hjemmelavet maleri?

  1. Alle har skønhedsfejl – få det bedste ud af dem.

Omvendt fra ovenstående handler dette punkt om at lade dit hjem indrette sig bedst muligt, ved at skjule eller ligefrem udnytte eventuelle skønhedsfejl. Elmålere og vandrør tilhører ofte denne kategori og er ikke meget værd at kigge på i sig selv. Prøv derfor at være kreativ og udvikle løsninger og funktioner til disse. Måske kunne en elmåleren i entreen fungere godt som ’krop’ for en hylde eller et lille skab? Eller måske kunne man hænge potteplanter ned fra vandrørene i køkkenloftet?

  1. Vær tro mod traditionerne.

Var varsom og tro mod din boligs naturlige indretning ved at bevare og passe på hvad der er dit hjems naturlige form. Dette vil sige, at du lader din boligs historie og oprindelse indgå som kerneværdier i din indretning. Tænk derfor to gange inden du river alle skillevægge ned og smækker et stort samtalekøkken op, bare fordi det er tidens trend. Tænk også både sammenhæng og modsætninger i din indretning. Kan dit stukloft bære et sortlakeret gulv? Eller kalder dette i stedet på sarte farver og ydmyge kompositioner?

Ved at lade dit hjem indrette sig selv får du et hjem med sjæl, som skal passes godt på. Husk derfor altid at rådføre dig med din advokat, når du skal finansiere, renovere eller købe/sælge bolig.