Hvis du står overfor at skulle sælge dit hus, kan du øge husets værdi markant ved at gøre det mere miljøvenligt. Problemet er at det kan være dyrt at forbedre husets energiklasse, hvilket afholder mange for at gøre det i forbindelse med salg af et hus. Der er dog nogle ting du kan gøre, som ikke koster særligt meget, men som har en stor effekt på husets værdi. For at sikre at du tjener så mange penge som muligt ved salg af dit hus, har vi her samlet de 3 vigtigste ting du skal ændre ved dit hus.
Hold på varmen med nye vinduer
Nye vinduer kan spare dig for mange penge i fremtiden. Godt nok er det dyrt at skifte vinduer, men det er et engangsbeløb, som via din varmeregning vil tjene sig ind igen. Måske har du undret dig over, at der bliver ved med at være koldt i din stue, selvom radiatoren kører, og det føles måske endda som om, det trækker et sted fra. Hvis du kender det, kan det være en rigtig god ide at overveje at skifte dine vinduer. Når du først har skiftet dine vinduer, vil du hurtigt kunne mærke en forskel på varmen i din bolig. Radiatoren behøver ikke køre ligeså meget som før, og varmen bliver i huset i stedet for at fise direkte ud igen.
Indbygget UV-filter
Mange nye vinduer kan også fås med et indbygget UV-filter. Filteret gør, at der ikke bliver ligeså varmt i din stue om sommeren, når solen står højt på himlen, som med ældre vinduer. UV-filteret kan ikke ses med det blotte øje, og udsynet gennem dine vinduer bliver derfor ikke berørt af UV-filteret. På denne måde er det ikke kun i vinterhalvåret, når radiatoren skal tændes, at du får glæde af dine nye vinduer. De hjælper også på indeklimaet i sommerhalvåret, så du kan holde ud at være indenfor.
Skab varme af luften
En anden måde, du kan spare penge på varmeregningen og gøre noget godt for miljøet, er ved at installere en varmepumpe. Varmepumpen kræver ligesom vinduerne et relativt højt indskud, men også med varmepumpen vil pengene hurtigt tjene sig ind igen via varmeregningen og efterfølgende spare dig for penge. Varmepumpen fungerer ved, at den omdanner luften udefra til varme, som bruges til at opvarme vand, varmeanlæg og dine radiatorer. Varmepumpen er især god, hvis dit hjem bliver opvarmet af el, og du kan med fordel udskifte dit oliefyr med en varmepumpe. En varmepumpe vil nedsætte dit årlige CO2-forbrug med 50 procent.
Du skåner miljøet
Udover at du sparer penge på varmeregningen med ovenstående tiltag, kan du også bryste dig med god samvittighed, da dit varmeforbrug ikke overbelaster kloden. Du sparer simpelthen en masse CO2 ved at indføre ovenstående bæredygtige tiltag. Nye vinduer fås i et hav af udformninger og variationer, så tag et kig på, hvilke der passer til dig. Du kan finde dine nye vinduer lige her, og der leveres til hele Danmark.