Der findes adskillige måder, hvorpå du kan finansiere din bolig. Er du i tvivl om dine muligheder, har vi her samlet nogle af dem.
Andelsbolig eller ejerbolig?
Før du kan se på finansieringsmuligheder, skal du beslutte om du skal købe en andelsbolig eller en ejerbolig, da dine muligheder afhænger af dette.
Ved andelsbolig er dine muligheder mere begrænsede sammenlignet med når du køber ejerbolig, og her er det mest almindelige at tage et banklån på op til 95 % af andelsboligens værdi og finansiere den ved hjælp af dette i kombination med en egenbetaling på 5 %.
Ved ejerboliger er der dog flere muligheder. Her kan du finansiere din bolig ved at tage størstedelen af lånet hos et realkreditinstitut – altså tage et realkreditlån – og du kan låne helt op til 80 % af boligens samlede værdi. Det er mest almindeligt at tage et så stort realkreditlån som muligt blandt boligkøbere.
I supplement med realkreditlånet, skal du selv bidrage med en egenbetaling på 5 %, mens du kan låne de sidste 15 % hos banken.
Ved finansiering af en ejerbolig skal du altså kombinere flere lånemuligheder for at finansiere din bolig, idet der er et maksimalt loft på hvor meget man kan låne.
Har banken sagt nej? Tag et pantebrevslån
Uanset om du køber en andelsbolig eller en ejerbolig, skal du i mere eller mindre grad tage et lån i banken.
Har banken dog sagt nej, betyder det ikke, at du ikke kan købe en bolig. Der findes nemlig alternative muligheder for boligfinansiering.
En af disse er et pantebrevslån. Det er en alternativ måde at låne på, og er blevet mere og mere populær i takt med at bankerne har skærpet deres udlånsregler.
Hvad betyder det at tage et pantebrevslån?
Når du tager et pantebrevslån, tager det selskab, som du låner penge af, pant i din bolig. Altså stiller du en sikkerhed i en del af din boligs samlede værdi, og denne værdi svarer til det beløb, som du har lånt.
Overholder du ikke dine betalingsaftale, kan långiver gøre brug af sin sikkerhed ved at få sat ejendommen på tvangsauktion, og dermed få sin gæld indfriet på denne måde.
Forskellige typer pantebrevslån
Når du skal tage et pantebrevslån, kan du vælge mellem forskellige typer, hvoraf nogle er mere relevante for dig end andre.
De tre mest almindelige typer er realkreditpantebrev, sælgerpantebrev og ejerpantebrev.
Ved et realkreditpantebrev, tager realkreditinstituttet, som udstedet lånet, både sikkerhed ved at tage pant i den faste ejendom og ved et gældsbrev, hvor du som køber erkender, at du skylder dem penge.
Ved et sælgerpantebrev erklærer du som køber, at du skylder penge til sælgeren af boligen, hvilket betyder, at du dermed ikke behøver at betale hele boligens salgsbeløb til at starte med. Her stiller sælger også pant i boligen, og du betaler som køber beløbet tilbage i afdrag og med renter, ligesom ved et almindeligt lån.
Til sidst er der ejerpantebrevet, som er til dem, der tager lån i deres egen bolig, og dermed både er debitor og kreditor for pantebrevet.
I takt med de forskellige typer af pantebreve, findes der også mange forskellige udbydere, som også tilbyder uforpligtende tilbud. Vil du gerne udforske dine muligheder indenfor pantebrevslån, og ønsker du et uforpligtende tilbud, så klik her.